Varetægtsfængslet ved grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre

varetægtsfængslingFoto: iStock/Nastco

Varetægtsfængslet indtil den 17. maj ved grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre 

Søndag formiddag kl. 10 holdt Retten i Horsens grundlovsforhør. Det foregik med dobbeltlukkede døre, hvor hverken pressen eller offentligheden måtte høre sigtelserne mod manden der i går blev anholdt i Billund Lufthavn. Man måtte heller ikke få noget at vide om den sigtedes nationalitet.

BillundOnline kan dog melde, at der er tale om en udenlandsk mand, der havde en tolk med sig, og sproget de to talte sammen i retssalen lød slavisk – muligvis russisk eller ukrainsk.

I går oplyste Sydøstjyllands Politi, at de havde anholdt en mand i 30’erne i forbindelse med bombetruslen i Billund Lufthavn.  BillundOnline der var til stede ved den første del af grundlovsforhøret, vurderer at manden er i den høje ende af 30’erne.