Sydbank Stjernetour De Grindsted er AFLYST

Foto: René Lind Gammelmark

Netavisen Grindsted har fået denne pressemeddelelse fra Grindsted Cykelmotion.

Kære Cykelvenner

På baggrund af den seneste udvikling omkring COVID-19, har vi i Sydbank Stjernetour De Grindsted besluttet af aflyse årets cykelløb lørdag den 2. maj 2020.

Grunden til denne beslutning er, at vi ikke mener, det er forsvarligt, at vi samler så mange mennesker fra så mange forskellige dele af landet og udlandet – smitterisikoen ved så stort et arrangement vil simpelthen være for stor.

Allerede indbetalte deltagelsesgebyrer vil blive tilbageført til de kontokort, som de er indbetalt fra – dette vil ske inden 1. april 2020.

Vi glæder os til at se Jer lørdag den 1. maj 2021 til et dejligt løb i den jyske natur.

Rigtig god sæson og pas godt på hinanden derude.

De bedste cykelhilsner
Sydbank Stjernetour de Grindsted