Af Carsten Sander Christensen
Urtiden og vores egn
Der er sikkert nogle borgere her på egnen, der af og til spekulerer på hvordan Billund Kommune så ud for rigtig mange år siden – ja for flere millioner år siden. Helt eksakt i det vi kalder Urtiden. Har der levet mammutter, uldhåret næsehorn, huleløver, hulebjørne og sabeltigre i det danske område? Nogle af dem har været, mens andre ikke har haft jagtrevier nok. Og det selv om landområdet omkring Syd- og Sønderjylland så noget anderledes ud for blot 10.000 år siden. Danmark var landfast med England, via det såkaldte Doggerland. Så man kunne faktisk gå fra Esbjerg til Harwich, hvis disse byer havde eksisteret på daværende tidspunkt. For omkring 6.500 år steg vandstanden i Nordsøen betragteligt og man har siden målte sejle til England.
Der er fundet rester af et uldhåret næsehorn ved Højrup i Sønderjylland – Foto: Privatfoto
Jordens urtid
Men vi skal meget længere tilbage end de 15.000 år der har boet mennesker i Danmark. I 1958 blev der foretaget en dybdeboring i Grindsted området. Nærmere betegne i området lidt vest for Vestergård på Morsbølvej – i retning ud ad mod Eg. Boringen blotlage, hvordan egnens undergrund har udviklet sig siden jordens urtid for omkring 3-4 milliarder år siden. Urtiden, Prækambrium, repræsenteres af granitten i grundfjeldet ved bjergarten biotitgnejs, der blev ramt i godt 1.600 meters dybde. Det eneste sted i Danmark hvor granitten endnu er synlig i landskabet, er i dag på Bornholm.
Lag fra jordens geologiske oldtid, Palæozoikum, fra 542 indtil 250 millioner år siden, er ikke synlig i boringen. Dette kan skyldes at området har ligget under havoverfladen eller at vejrerosionen har nedbrudt området så der ingen landskab er tilbage fra tiden. Eksemplificeret på en anden måde, da bregnen begyndte at vokse på kloden i kultiden, kan området have været en del af et større ocean. Fra jordens middelalder, Mesozoikum, fra 250 millioner år siden indtil for omkring 65 millioner år siden og faktisk til den i dag har det uafbrudt været landområde her på egnen. Jordens middelalder er også kendt som dinosaurernes tidsalder.
Kvartærtiden
De sidste små tre millioner år af jordens historie kalder man Kvartærtiden – en tid der veksler mellem istider og mellem istider, og det er her vor tids landskab begynder at tage form. Vestjyllands landskab – og her tænkes på alt landskab vest for isranden eller hovedstilstandslinjen omkring Vandel – er ret enestående natur, også set ud fra et europæisk perspektiv. Landskabet er en såkaldt hede slette.
De vestjyske hede sletter blev dannet af smeltevandsfloder fra det isdække, der under Weichsel-istiden omfattede hele det østlige Danmark frem til Hovedstilstandslinjen for henved 18.000 år siden.
Smeltevandsfloderne havde deres udspring i gletcherporte langs isranden og strømmede vestover mod Nordsøen gennem de lavest liggende dele af istidslandskabet fra næstsidste istid (Saale-istiden), det vil sige arealerne mellem bakkeøerne, det højeste dele af det ældre istidslandskab. Til de største hedesletter hører Kronhede Hedeslette, Karup Hedeslette, Grindsted Hedeslette og Tinglev Hedeslette, desuden Tirstrup Hedeslette og Løsning Hedeslette i tilknytning til den østjyske israndslinje.
Istidens aflejringer her i området
Istidens aflejringer – selve den stenede jord, som vi nu dyrker; hvordan er den nu kommet hertil, og hvorfor ligger den fordelt som de gør, i lerede og sandede egne af vidt forskellig karakter? For at forstå dette er det vigtigt at danne sig et samlet overblik over de vigtigste hovedelementer i landskabets opbygning: bakkeøer, hede sletter og indsande – det såkaldte unge istidslandskab.
De vestjyske bakkeøer, der overvejende består af sandede moræne- og smeltevandsaflejringer, har ligget i landskabet siden den næstsidste istid, Saale Istiden, der sluttede for omkring 120.000 år siden. Et eksempel på en sådan bakkeø er Hejnsvig Bakkeø. På Gråhede, lidt nord for byen, kan man en forårsdag betragte et sådant morænelandskab, hvis man går op på Store Råbjerg. Oprindeligt for omkring 200.000 år siden har landskabet set ud som naturen ved Vejle. Men vejr, vind, frost og erosion har udjævnet og udvisket de oprindelige terrænformer og smeltevandet fra den sidste istid udjævnede naturen til den vi ser i dag her på egnen.
Grindsted Bygd
Her på egnen strakte den såkaldte Grindsted bygd, en lang gårdrække på engene, sig på en strækning af 25 kilometer fra Eg i vest til Billund i øst i flere hundrede år. Syd for denne beboelse hævede Hejnsvig Bakkeø sig 85 meter i landskabet. Det er et af Vestjyllands mest interessante og spændende områder.
Større plantager, fredede hedearealer, geologiske gåder (Syvårssøerne) og større indsander, dominerer området. Smeltevandet fra Vejle-dalenes bræporte ved Randbøl, der skabte Grindsted Hede slette, strømmede her ind mod nordsiden af bakkeøen og udformede en sjælden stejlskrænt fra Skjoldbjerg Kirke i syd over Trøllund til Utoft Plantage i nord.
Grindsted Hede slette, der er landets næststørste og kun overgået af Karup Hede slette, er afgrænset af bakkeøer ved Ølgod og Esbjerg i øst og isranden i vest. Smeltevandet fra gletcheren fulgte i første omgang de eksisterende lavninger, der hurtigt blev opfyldt af diverse materiale. Herved skete der først en udfladning og senere overlejring af smeltevands materiale, der opbyggede større og mindre hede sletter omkring bakkeøernes gamle moræne op bygninger. Med andre ord skyllede smeltevandsfloderne de øverste næringsrige lag ud i Vesterhavet, og tilbage blev den lidt sandede jord som Vestjylland er så kendt for. Smeltevands materiale tilførslen skete fra et område omkring Gludsted lidt nordvest for Hampen Sø i nord til Randbøl i syd.
Årsagen til nutidens landskab
Noget af Danmarks mest udvaskede jord findes altså på hede sletterne i Vestjylland. Mange steder i området findes der også større eller mindre indsandeområder, dvs. klitområder eller sågar miler med flyvesand. Disse blev skabt i området, hvor hede slette og bakkeø mødtes – vind og sand skabte i fællesskab det spændende klitlandskab. Som eksempler kan nævnes indsande i Gyttegård Plantage (Grene Sande), på Randbøl Hede og på Ølgod Bakkeø.
Da indlandsklitter er uegnede til landbrug, faldt de næsten alle vegne som ofre for plantningssagen, og derfor er fredningen af de større indsander i Grindsted områder stor betydning. Ved voldsom vinderosion blæser flyvesandet bort og der dannes nye landskabsformer ligesom vinden kan udblæse bassiner, der i dag ses i naturen som klit- eller hede søer.
Kvie Sø lidt sydvest for Grindsted og Kragsø ved Kølvrå nordøst for Herning er sådanne søer. Klarvandede søer som Kvie Sø er meget sjældne i Europa og grundet den høje surhedsgrad i søen, eksisterer der en meget sjælden mikroflora og dyreliv i området. Af samme årsag blev søen fredet i 1947.
