Mira Dahlmann er til Teqball U19 CUP i Bratislava- Slovakiet

Mira DahlmannMira Fænø Dahlmann - Foto: René Lind Gammelmark

Mira Dahlmann på 18 år, er i disse dage i Slovakiet, hvor hun deltager i Teqball  U19 CUP.

 

Spillede de første kampe torsdag

Mira stiller op i single, double og mix, hun startede torsdag med kampene i single hvor hun gjorde rent bord imod modstandere fra Portugal, Polen og Slovakiet.

 

Som vinder af gruppe C, spiller Mira fredag semifinale imod double makkeren Nanna Kristensen, som vandt gruppe B. Dermed er Danmark sikre på at spille både finale og bronze kamp, spændende bliver det i hvilken kamp Mira ender.

 

Mira og Nanna var torsdag sidst på dagen i kamp i double, her blev det til sejre i deres tre puljekampe, med sejrene over Slovakiet, Polen og Belgien/Portugal er de videre til semifinalerne som også spilles fredag.

 

Mira Dahlmann

Mira Dahlmann – Privatfoto

Mira Dahlmann

Mira Dahlmann – Foto: Privatfoto

Fredag skal der også spilles mix. 

 

Her spiller Mira sammen med Frederik Guldrup. De to har ikke tidligere spillet sammen, så der venter dem nogle spændende kampe. 

 

Helt nyt er det ikke for Mira at tage til udlandet for at deltage i de store teqball turneringer, hun har tidligere i år været i Skopje, Madrid og Pula. I sommers var Mira med landsholdet i Polen, hvor der blev afholdt European Games og næste rejse er lige om hjørnet.

 

 

VM 2023 Bangkok – Thailand. 

 

Mira har kvalificeret sig til VM 2023, der i år afholdes i Thailand 29. november – 3. december. 

Her skal hun bla. spille mix sammen med hendes storebror Noah Dahlmann på 19 år, søskendeparret har begge kvalificeret sig til VM, kva deres samlede placering i den danske teqball liga skriver Per Dahlmann i en pressemeddelelse.