Af Kai Bayer
Interview med fhv. tandlæge Helge Schydt – 5. del af 6 dele. Om drengeårene i Grindsted. Blev sendt på Lokalradio Grindsted den 29. november 1987
Krisen i 20’erne
Jeg kom også til at opleve krisen i 20’erne i Grindsted, og det gjorde ondt, for folk havde jo ingen penge. Det var virkelig strengt, for der blev skåret ned på alt muligt, og det man kalder krise i dag, kan jo slet ikke sammenlignes med det, der skete dengang. Der var mange, der virkelig mange, der ikke havde penge nok, så de kunne spise sig mætte.
Da jeg så kom til København i 1932, da begyndte det så at gå lidt fremad hele tiden, men jeg tror nok, at det kom til at præge den generation dengang, så man kan spore det helt op til i dag. Så når de ældre i dag siger, at sådan var det ikke, da vi var unge, så er der noget om det, for der var kriseår, og der var mange, der ikke blev mætte. Det blev vi selvfølgelig i vores miljø, og i sådanne situtioner er det som regel ikke landbobefolkningen og stationsbybefolkningen, der lider mest.
Det var jo i storbyerne,at det var rigtig galt. Og når man som jeg har set i 1932, at unge mennesker gik rundt og tømme affaldskurve i parkerne for at se, om de der har spist, nu også har spist op og om der skulle være noget spiseligt tilbage, så glemmer man det ikke, og det har jeg oplevet mange gangei København dengang.
Jeg kom som regel hjem i ferierne i 30’erne, og der var nok at se til.
Min far ejede en del bygninger og huse, og der kom vi jo til at male dem med udendørsmaling, og så holdt vi også ferie i Vejers. Og i drengeårene var vi jo også på FDFs sommerlejr hvert år, men ellers cyklede vi rundt og tog på telttur og sådan noget. Min storebror var som nævnt 2 år ældre end mig, og han fik kørekort, da han fyldte 18 år, lige som jeg også fik det, og så lånte vi en af vores fars varebiler. Dengang måtte man godt sidde bagi, og så havde vi telt med, og så kørte jeg med min bror og min søster landet rundt, og vi camperede hvor vi havde lyst til det.
