Fernisering på udstilling af billeder med Finn Have og Poul Jepsen

Foto: René Lind Gammelmark

Galler i SAM holder den 13. april fra kl. 14 til 17 fernisering på udstilling af billeder med Finn Have og Poul Jepsen

Lørdag den 13. april kan du se den nye udstilling hos Galleri SAM på Grenevej ved Billund.

Det er kunstnerne Finn Have og Poul Jepsen der udstiller. Du kan møde de to kunstnere ved ferniseringen.

 

Finn Have udstiller en række nye landskabsmalerier, der primært er fra området omkring Limfjorden.

Finn Have arbejder i et ekspressionistisk, malerisk udtryk. Finn udtaler i forbindelse med udstillingen, at “min kunstneriske praksis kan vel siges at falde i hovedsagelig to dele:

For det første konceptprægede udstillingsprojekter som er ledsaget af et bog projekt såsom “Dit Sted ‒ Mit Sted” og “Åndehuller” vist på Randers Kunstmuseum i hhv. 2006 og 2017 og senest “Crossover” som netop har været vist på Odder Kunstmuseum. For det andet Plan Air Maleri ‒ altså malerier malet i naturen. På udstillingen her vises eksempler på det sidste”. Finns seneste udstilling var LANDSKABET MOD NORDVEST på Heltborg Museum 2023. Her var der mulighed for at se  værker af Finn Have og Jens Søndergaard.

Finn har udstillet og er repræsenteret på kunstmuseer og i private samlinger i Danmark og i udlandet.
Finn Have er medlem af Billedkunstnernes Forbund og Kunstnersamfundet. 

Maleri af Finn Have – Foto: Privatfoto

Maleri af Finn Have – Foto: Privatfoto

Maleri af Finn Have – Foto: Privatfoto

Maleri af Finn Have – Foto: Privatfoto

Maleri af Finn Have – Foto: Privatfoto

Maleri af Finn Have – Foto: Privatfoto

Maleri af Finn Have – Foto: Privatfoto

Maleri af Finn Have – Foto: Privatfoto

Maleri af Finn Have – Foto: Privatfoto

Maleri af Finn Have – Foto: Privatfoto

Finn Have – PR-Foto

 

Poul Jepsen udstiller nye bronze skulpturer og et par serier blybilleder.

Poul Jepsen udtaler selv om det at skabe og arbejde med kunst:

“Jeg arbejder med skulptur m.m. ud fra 2 forskellige tilgange.

  1. Tanken om at vise noget bestemt, en følelse, en form, en figur, en tanke eller en historie. Først skitse så modellere eller fremstille med dette mål for øje. Fastlagt proces. Tit med udgangspunkt i kroppen eller dele af den. Ofte halvnaturalistisk
  2. Fascination af en form, en ting eller et materiale. Leg, og så tanken: hvad nu hvis….formen blev gentaget, blev vendt på hovedet, blev sat sammen med noget andet, fik en anden farve, blev lavet i et andet materiale…osv i et undersøgelseslaboratorium. På et tidspunkt viser sig måske en overordnet tanke: jamen det kan jo bruges til at fortælle at….. Tit ender det med at handle om kommentarer til politik eller samfundsproblemer. F.eks ulogik, ulighed eller utopi.

Vejen er målet. Arbejdsprocessen er det bedste/ største”.

Poul arbejder med bronze, ler, gips, beton, træ, ready mades, m.m. Poul Jepsen har deltaget i adskillige censurerede udstillinger. Han udstiller alene eller i gruppesammenhæng på gallerier og i kunstforeninger og har solgt til kommuner og amter samt private.

Poul Jepsen er medlem af BKF. DBS. OK18

 

Privatfoto

Privatfoto

Privatfoto

Poul Jepsen – PR-Foto

Galleriet holder åbent fredag, lørdag og søndag fra kl. 13 til 17 til den 12. maj. Og derud over også efter aftale.

 

Du kan læse mere om Galleri SAM på deres hjemmeside og på facebook