Tag med Grindsted Husholdningsforening på sensommertur

Arkivfoto: René Lind Gammelmark

Grindsted Husholdningsforening har arrangeret en tur til Bindeballe Købmandsgård og Nørup Planteskole & Havecenter.

Det foregår tirsdag den 14. september 2021 med samkørsel fra Lidl i Grindsted kl. 14.00

I Bindeballe Købmandsgård bliver der serveret eftermiddagskaffe, og der bliver mulighed for at se museet. På museet kan man se en samling på mere end 5.000 froskellige varer og inventardele. Hele butikken og udstillingen står i dag med de oprindelige farver som det så ud i 1897.

Når vi er færdige på Købmandsgården, fortsætter turen videre til Nørup Planteskole & Havecenter, Billundvej 2,æ 7182 Bredsten. Her kan man gå rundt og nyde planterne og få inspiration til haven og terrassen skriver Ellen Klausen i en pressemeddelelse.

Gartnere har fyldt havecentrene op med nye friskproducerede planter og udvalget er her i sensommeren stort og bredt, og deltagerne på turen får mulighed for at købe med 20% rabat mellem kl. 16 og 18.

Tilmelding senest den 9. september til Birthe på tlf/sms: 2811 9312 eller Marianne på tlf/sms: 2094 2259

Det koster 100,- kr. for medlemmer af Grindsted Husholdningsforening  og 125,- kr. for ikke medlemmer at deltage.  Betaling foregår kontant når vi mødes ved Lidl skriver Grindsted Husholdningsforening i pressemeddelelsen.