Af Louis Bülow
Den gamle kirke i Grindsted er smukt pyntet med rød-hvide nelliker, blomster i mange farver og et væld af grønne kranse, da den kun 22-årige Kaj Schiørring den 21. januar 1944 stedes til hvile ved en mindehøjtidlighed i sin fødeby i det midtjyske.
Kaj Schiørring – Billedkilde: Frihedsmuseets Modstandsdatabase Billund M useum, Grindsted, Stig Sumborg
Den fredag mindes Grindsted sin heltemodige søn, der få dage forinden har ofret sit liv i kampen mod Gestapos tyranni og undertrykkelse.
Hedens Domkirke med næsten 700 siddepladser er fyldt til sidste plads, og en fortættet atmosfære af liv, tæt forbundet med døden, har sænket sig over det store kirkerum. Med et brus af dæmpet orgelspil synger menighedens sognebørn salmen Under dine Vingers Skygge, der handler om at kunne føle sig elsket og tryg i en stor og skræmmende verden.
Derefter taler pastor Høirup Knudsen fra Grindsted om ”Paaskeevangeliet, som lyser op i det Mørke, hvori vi sidder.” Erik Høirup Knudsen er selv med i modstandskampen som medlem af en sabotagegruppe i Grindsted. Godt et år senere den 4. marts 1945 bliver han taget af tyskerne og deporteret til Frøslev-lejren i det sønderjyske.
Kaj Schiørrings onkel, sognepræst Sigurd Schiørring fra Haarlev, følger op med en gribende mindetale og dvæler længe ved Kajs skønne barndom og opvækst i Grindsted.
Med minder om lykkelige stunder og og kærlige erindringsglimt takker sognepræsten sin nevø for alt det, han har givet og været for sin familie, sit hjem og sin slægt. Han slutter med ordene: ”Lad os ved denne Lejlighed minde hverandre om, hvor kort der kan være mellem Livet og Døden! Det kan blive forbi i et Nù.”
Vor landskendte Kongelige Koncertsanger Anker Olesen får alle blanke øjne til at flyde over, da han med sin fløjlsbløde tenorstemme synger Sov sødt, Barnlille. Anker Olesen ejer Grand Hotel i Grindsted, og hans to sønner Bent og Ib er begge fremtrædende medlemmer af Grindsteds lokale modstandsbevægelse.
Kilde: Frihedsmuseets Modstandsdatabase Billund Grindsted Museum
Til vindens blide hvisken bærer Kaj Schiørrings kammerater kisten ud af kirken hen til det åbne gravsted, fulgt af en stor menneskeskare. Da pastor Schiørring forretter jordpåkastelsen, bryder vintersolens gyldne stråler gennem de tunge skyer. Græsset græder dug, mens børnenes sorgløse leg og kåd fuglekvidder anes som en svag summen i det fjerne..
Kajs forældre Anna og Ejnar Schiørring og broderen Olav bringer en sidste hilsen, et sidste farvel. Med forstenede ansigter står familie, slægt og venner blandt snorlige rækker af stier og gravsteder og lader tanker og minder søge tilbage til ham, de savner. Knuget af sorg og fortvivlelse men også fyldt med dyb taknemlighed over alt det, Kaj Schiørring har givet,
Der er meget at elske, der er meget at miste, og de efterladte reflekterer vemodigt over den tragiske skæbnefortælling. En unik og autentisk historie om mod og offervilje, om en ung modstandsmand fra Grindsted, der gjorde en forskel og kom til at betale den højeste pris …
Fra barnsben bliver Kaj Schiørring klædt godt på hjemmefra med dyder, værdier og idealer, som han senere tager med sig ud i livet. Sammen med to barndomsvenner fra Grindsted – mejeribestyrer Ludvig Madsens søn Knud Børge og slagter Martinus Pedersens knægt Eigil – tager Kaj med brændende engagement del i det lokale FDF-arbejde.
De mange FDF-aktiviteter med kammeratskab og sammenhold kommer til at betyde meget for de tre Grindsted-drenge, der ses som nærmest uadskillelige musketerer i et trofast venskab for deres korte liv. Senere under besættelsen lader de sig ikke kujonere af hverken Gestapo, SS eller Wehrmacht, men alle tre skal komme til at betale den højeste pris i kampen mod tyskerne.
Tre purunge idealister af samme støbning, der er med til at sikre, at Danmark ved befrielsen i maj 1945 kommer ud af krigen på de Allieredes side.
Kaj Schiørring tager mellemskoleeksamen på Grindsted Kost- og Realskole, og i skolens årsskrift for 1945 sætter Niels Krogsgaard dybtfølte mindeord på sine gamle elever og skriver om deres indsats i modstandskampen:
”I denne Kamp tælles mange, dejligt mange, af vore gamle Elever, og af dem ved vi i Dag to, der betalte dyrt. Kaj Schiørring, der faldt for Bødler den 17. Januar 1944 i København, og Børge Madsen, der faldt i et Overfald ved Nyborg den 29. August 1943 … Vi mindes dem med dyb Taknemlighed for deres uforfærdede, maalbevidste Indsats.”
Året efter følger skolebestyrer Mogens Høirup – den centrale skikkelse i modstandskampen i Grindsted – op i skolens årsskrift med ideen om en mindeplade for de elever, der satte livet til i frihedskampen:
”Vi kender to: Kaj Schiørring og Børge Madsen. Skolen vil gennem de kommende Tider Værne om deres Minde. De døde unge, døde for det, de troede paa og vilde kæmpe for … Hundreder af unge vil gennem Tiderne se op til Kaj og Børge, prøve at efterligne dem i deres egen Færd og prøve at blive som dé. Kun faa faar den Lod at kunne betyde saa meget for andre.”
Vi skruer tiden tilbage til den mildeste januar måned i mands minde i 1944 til en turbulent tidsalder med tysk besættelse, Gestapo og modstandskamp. Den danske konge Christian X sidder på tronen med Dronning Alexandrine ved sin side, tyskerne sidder på magten, og mange danskere sidder på afstand af det hele og lytter til Familien Hansen, Statsradiofoniens pendant til Matador.
Efter endt læretid som kommis hos købmand Chr. Thorning i Grindsted tager Kaj Schiørring til København for at uddanne sig i købmandsskabets ædle kunst på Niels Brocks Handelsskole.
En spirende politisk bevidsthed får ham tidligt til at gå ind i modstandsbevægelsen, og med livet som indsats tager han ivrigt del i en række aktiviteter i hovedstaden, alt lige fra sabotageaktioner, udgivelse af illegale blade til efterretningsvirksomhed.
Men tyskerne er lige i hælene på modstandsgruppens medlemmer, og den 13. januar 1944 kommer det til voldsomme skyderier, da Gestapo slår til og stormer lejligheden Aabenraa 10 i det indre af København.
Ved 15-tiden dén skæbnesvangre eftermiddag standser Gestapo med hvinende bremser ved fortovet lige foran ejendommen og åbner i bedste gangsterstil ild mod trappen og den massive indgangsdør.
Ilden bliver prompte besvaret, og da skudveksling og razzia er overstået, ligger én Gestapomand dræbt og en række hårdt sårede tilbage på valen, blandt dem fire danske modstandsfolk. Også et par tilfældigt forbipasserende på gaden bliver fanget i kugleregnen.
Blandt de sårede er Kaj Schiørring, der kort tid efter dør af sine skudsår på det tyske lazaret på Nyelandsvej på Frederiksberg …
Mindetavle opsat 1945 i forhallen i Danske Studenters Roklub – Kilde: DSR
