Minilæsekreds med efterfølgende biograftur

Minilæsekreds med efterfølgende biografturPR-Foto: MAGION Biblioteket

Minilæsekreds på biblioteket med efterfølgende biograftur – Bog & Bio: Pigen der fortalte film

Vi læser bogen, snakker om den og ser filmatiseringen sammen

Vil du også gerne snakke med andre om bogen, inden du skal se den filmatiserede udgave, så er konceptet Bog&Bio lige noget for dig! Vi opretter en mini læsekreds, hvor vi først mødes for at snakke om bogen; hvad synes vi om den, og hvad er vores forventninger til filmen. Et par dage senere mødes vi i Kulturhuset Grindsted Kino, hvor vi skal se filmen. Efter filmen sluttet vi af med en kop kaffe og snakker om filmen; lever den op til forventningerne, og er den lige så god som bogen? 

 

Pigen der fortalte film af Hernán Rivera Letelier

I denne omgang skal vi læse “Pigen der fortalte film og se filmen, der er instrueret af danske Lone Scherfig 

Vi skaffer et eksemplar af bogen til alle deltagere, så du kan få læst eller genlæst bogen, inden vi mødes og diskuterer den.

 ‘Pigen der fortalte film’ foregår i en afsides minelandsby midt i Chiles ubarmhjertige Atacama-ørken bor den unge Maria med sine forældre og sine tre søskende. Da den 10-årige Maria viser sig at have et stort talent for at genfortælle biograffilm, øjner hendes familie en chance for at tjene lidt ekstra penge.

 

Tidsplan

Sidste tilmeldingsfrist mandag den 29. april 

Bogen kan dog afhentes fra den 16. april 

Vi snakker om bogen tirsdag den 7. maj kl. 16.30-18.00

Vi ser filmen i biografen tirsdag den 14. maj kl. 19.00

 

Pris og tilmelding

Almindelig billet: Prisen for biografbillet og kaffe er 100 kr, mødet på biblioteket er gratis. 

Billetter bestilles på billundbib.dk

Arrangementet finder sted i samarbejde med Kulturhuset Grindsted Kino.