Verdens Bedste Nyheder blev delt ud på Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole

Verdens Bedste NyhederFra venstre: Birthe Krog, Marianne Kristensen, Kanna Sørensen og Gitte Ottosen - Foto: Marianne Thorø

Af Marianne Thorø

Verdens Bedste Nyheder er titlen på en avis, der både online og fysisk jævnligt publiceres med det ene formål at lave positive nyheder til folket fremfor alle de deprimerende nyheder vi alt for ofte udsættes for.

I dag stod Soroptimisterne i Grindsted-Billund så klar til at dele de gode nyheder ud – både i Billund og i Grindsted, hvor fire Soroptimister havde taget opstilling ved indgangspartiet til Grindsted Gymnasie og Erhvervsskole. Her blev de mange unge studerende tilbudt en avis – og såmænd også noget chokolade. Begge dele blev taget godt imod og således kunne Grindstedfolkene notere sig at der var uddelt 350 aviser da morgenrykindet var ovre.

Verdens Bedste Nyheder har hovedfokus på FNs 17 klimamål og hvordan det går på de områder rundt om i verden – og det går ret godt i tråd med Soroptimisternes arbejde og deres velgørenhedsfokus.