Af Carsten Sander Christensen
Kærbæk Skole (Kvie Skole), Jeppe Hejbøl og Kvie Hede er de ting Sanders Historiske Hjørne handler om denne gang.
Kærbæk Skole
Når man kører fra Kvie Sø og gennem Kærbæk mod Grindsted, ligger der på højre hånd en større rød teglstensbygning på adressen Kvievej 60. I dag er den skjult bag høje hække, Bygningen har ligget der siden 1950erne og for omkring seks årtier siden husede bygningen Kærbæk Skole. I dag fungerer den som almindelig beboelse. Den har stadig næsten sit originale ydre og fremstår stadig som en skolebygning, hvis man kigger ind gennem hækken en vinterdag.
Kærbæk Skole for 65 år siden i 1958 (Kilde: Ansager Lokalhistoriske Arkiv)
Kvie Hede
Såvel Kærbæk som Kvie Sø ligger på Kvie Hede. Kvie Hede er i 2023 et næsten fuldt opdyrket areal, men det var den ikke for bare 150 år siden. Der var det en lyngklædt strækning med lave buske, vandhuller og små sandområder. Der var langt mellem gårdene på arealet og der var et stykke vej til såvel Grindsted Å i nord som til Ansager Å i syd. Kvie Sø er det eneste større vandareal på Kvie Hede. I ugebladet Ude og Hjemme fik søens bredder i 1965 endog tilnavnet Hedens Riviera. Så noget vand fandtes der da derude på heden.
Kvie Skole
Kærbæk Skole begyndte oprindeligt som Kvie Skole for nøjagtig 155 år siden. Helt nøjagtigt i det herrens år 1868. I starten som en såkaldt vinterskole. Ansager sogn lejede sig om vinteren ind i stuerne på de største gårde i området. I starten hos gårdejer Peder Sørensen med Kristen Krogsgaard som vinterlæreren. Om foråret og sommeren gik børnene nogle kilometer ind til Ansager Skole. Adskillige vinterlærere var tilknyttet Kvie Skole blandt andet Laust Kristensen fra Aaling, Hans Hansen og Mads Terp begge fra Ølgod og Søren Nielsen. Fælles for alle disse lærere var, at de underviste om vinteren og passede deres gårde om foråret og sommeren.
Første skolebygning
I 1887 byggedes den første egentlige skolebygning. Opførelse og istandsættelse kostede 1.425 kr. Og der kom nye vinterlærere til. Blandt andet gårdejer Jeppe Hejbøl fra Ølgod. Ham vender vi tilbage til. Ved en skolelov i 1900, kom der mere struktur på skolen. Skolens personale blev udvidet med en fastansat lærer foruden en fast tilknyttet kvindelig lærer til de yngste tre dage om ugen om vinteren. Den fastansatte lærer skulle undervise skolens to klasser om ugen. Ældste klasse en dag og yngste klasse fire dage om ugen. I vinterhalvåret skulle den fastansatte undervise den ældste klasse hver dag. Den første fastansatte lærer Pedersen Jr. var søn af sognerådsformanden Pedersen Sr. og Pedersen Jr. blev senere førstelærer og organist i Hejnsvig.
Elevtallet steg
I 1898 var der 49 elever og antallet steg. I 1903 blev der så tale om en skole i egentligt forstand. I Kærbæk by blev der opført en egentlig skolebygning med klasseværelser og lejlighed til den fastansatte lærer. Kærbæk Gamle Skole fungerede som en sådan i mere end fem årtier. I 1937 var antallet af elever 65. Omkring den 5. maj 1945 ankom togvogne på Ansager Station fyldt med tyske flygtninge fra det nordlige Tyskland. Flere hundrede flygtninge skulle forplejes og hjælpes igennem den første tid i Danmark. Så til fods og i hestevogne blev de tyske flygtninge transporteret til blandt andet Kærbæk Gamle Skole. Ansager egnens øvrige skoler og missionshuse blev også brugt til at huse de mange flygtninge. Kærbæk Gamle Skole var beslaglagt af de tyske flygtninge fra den 5. maj til den 19. maj og her var al undervisning suspenderet i byen. Flygtningen blev sendt videre til Oksbøllejren.
Ny skole
Omkring 1953 fik så den nye skole, den på Kvievej 60. Skolen lukkede i 1967, hvorefter skolebørnene skulle gå i skole i Ansager. Som et lille kuriosum kan for øvrigt nævnes at i slutningen af 1960erne blev 3. og 4. klasser på Ansager Skole i busser kørt til Kærbæk Skole, da der var pladsmangel i Ansager. I 1916 åbnede Hestkær Skole og blev en konkurrent til Kærbæk Skole. I 1956 var der 29 elever og i 1964 var antallet faldet til 19. Skolens elevgrundlag smuldrede år for år, og siden 1967 har der ingen skole været i Kærbæk.
Jeppe Hejbøl
Jeppe Hejbøl var som tidligere nævnt en af skolen første lærere. Han var født i 1867 i Højlund nær Ølgod og døde i 1949 i Bøvl. Den sidste tid boede han hos sin datter Lydia Hejbøl (1902-1971), der havde været lærer på såvel Kærbæk Skole som Sdr. Omme Skole. Sønnen Johannes Hejbøl (1899-1985) var i mange lærer på Realskolen i Tarm og døde som 85-årig i Ansager. Forældrene til Jeppe Hejbøl var gårdejer Niels Jensen og Johanne Kirstine Hermansen. Forældrenes aner var forgrenet i såvel Ølgod som Ansager Sogne og det kom til at præge Jeppe Hejbøl. Hustruen Kristine døde i en alder af 64 i 1932. I mere en 26 år var han tilknyttet skolen i Kærbæk området. Ligesom han arbejdede ihærdigt i landbruget. Og i mere end 60 år satte han sit præg på den enestående udvikling Kvie Hede oplevede under hedeopdyrkningen fra slutningen af 1800-tallet og frem. For mindre end 150 år siden var Kvie Hede et af de argeste områder her på egnen, og blandt den lokale befolkning var områdets fattighjørne, men det forandrer sig drastisk.
Barsk opvækst
Den i nutidens øjne nok lidt barske opvækst for Jeppe Hejbøl med hårdt arbejde i landbruget fra 4-5 års alderen med begrænset skolegang og herefter en efterfølgende moderne seminarieeksamen har nok givet ham udfordringer. Men på grund af nærheden med den barske natur og lidt fattige opvækst, nærede han en respekt for såvel egnens natur som for egnens beboere. Denne respekt kanaliserede han ud i videreformidling af hvad der skete i Ansager sogn og især under hedeopdyrknings æra. Sammen med lærer J. K. Nielsen fra Grindsted var Jeppe Hejbøl de historiske fyrtårne her på egnen i starten af 1900-tallet.
Lærergerningen var afsættet for Jeppe Hejbøl, men allerede tidligt var hans historiske sans vakt, og som lærer på Kærbæk Skole opbyggede han fundamentet for senere slægtsforskning og lokalhistoriske optegnelse. Og da et udvalg i Ansager fik til opgave at søge udarbejdet en sognehistorie for Ansager, var det ret naturligt, at valget faldt på Jeppe Hejbøl som manden til at skrive og samarbejde denne sognehistorie. I 1940 udkom Ansager Sogns Historie.
