Museet fejrer 100-års fødselsdag den 1. oktober

Foto: René Lind Gammelmark

Museet fejrer 100-års fødselsdag den 1. oktober – og der er gratis adgang for alle borgere i Billund Kommune. Sjove lege, aktiviteter og ballonfest for børn. Spændende historiske omvisninger og et kig ind i fremtiden hos Mark | Museet for en Ny Danmarkshistorie

I år er det 100 år siden, at den lokale kulturhistoriske museumsinstitution blev oprettet i Billund Kommune og det bliver fejret med stil! Museet har planlagt en række aktiviteter, der lover noget for alle i familien:

 

Nøøj, det’ for børn: Kl. 10-13 er der planlagt særlige fødselsdagsaktiviteter for børn.

  • Lav din egen fødselsdagshat.
  • Dyrk din egen Mark-ballonmark.
  • Gratis boller og saftevand.
  • Fælles lege for både børn og voksne.

 

Hestevogn i fast rutefart:

Som noget særligt er de populære hestevognsture gratis på denne dag. Det er bare med at hoppe på.

 

Kulturhistoriske omvisninger:

Kl. 10.30 og kl. 11.30 inviterer museumsformidleren gæsterne med på en omvisning i SPOR af Besættelsen. Kl. 13.30 og 14.30 kan gæsterne få fortællingen om Museumsgården Karensminde.

 

Mad skal der til:

Ingen fest uden kulinariske lækkerier. Kaffestuen serverer blandt andet pølser, drikkevarer og nybagte vafler kl. 11.00-15.00.

 

Kig ind i fremtiden

Museumsleder Carina Serritzlew glæder sig over den udvikling, som museet er midt i og udtaler:

”Mark| er den foreløbige kulmination på 3 års dedikeret arbejde, hvor vi har gentænkt, hvorfor Billund Kommune skal have et museum, og hvad det kræver. Nu er det faglige fundament på plads og rejsen mod fremtidens Mark| søsat. Det er en kraftpræsentation der kun lykkes, når der står et stærkt hold bag af dygtige Mark-arbejdere, professionel bestyrelse, stærk museumsstøtteforening og samarbejdspartnere i ind- og udland – og når man politisk også har modet til gå hele vejen. Tak til alle for indsatsen. Og så vi er kun lige begyndt.” udtaler Carina Serritzlew i en pressemeddelelse.

Dagen arrangeres i samarbejde med Støtteforeningen Karensmindes Venner.

Se museets hjemmeside www.markmuseum.dk for flere oplysninger.