Foredrag med Anita Andersen der har udgivet bogen “Min vej hjem”

Anita AndersenAnita Andersen - PR-Foto

Grindsted Husholdningsforenings Aftenskole har foredrag i Magion Mandag den 23. oktober kl. 19.00, hvor i får fornøjelsen af at høre Anita Andersen, der fortæller om sit liv.

 

Anita Andersen har sommeren 2019 udgivet bogen “Min vej hjem”, som er hendes selvbiografi, og som handler om hendes liv og rejse fra mand til kvinde (Transkønnet). 

Ved første øjekast er der ikke meget, der afslører, at Anita Andersen for under ti år siden var en familiefar ved navn Henrik. Hun har gennem en stor del af sit liv følt sig fanget i en mandekrop, men der skulle 40 år, et ægteskab og to børn til, før hun sprang ud som kvinde og senere fik en kønsskifteoperation. 

I 2016 var Anita Andersen med i TV 2-programmet ‘Født i forkert krop’, hvor man fulgte hende i kampen om at få en kønsskifteoperation. – Hun fortæller bl.a. om sin nye bog ‘Min vej hjem’ – om tiden efter og om de psykiske problemer, hun troede ville forsvinde, når hun sagde farvel til Henrik.

Hun har også medvirket i TV-programmer som “Spørg mig om alt” på DR3. Anita har også medvirket i Go’morgen Danmark og TV-Midtvest m.fl. omkring hendes bogudgivelse, og har jævnligt været ude og holde foredrag.

I sit foredrag fortæller Anita åbent og ærligt om sit liv ”Fanget i en forkert krop” og også lidt om de fysiske og psykiske forandringer og udfordringer, der følger med en hormonbehandling.

Jeg håber, jeg kan nedbryde en masse fordomme og hjælpe andre i samme situation, som den jeg selv har stået i. I dag har jeg det bedre end nogensinde, da jeg er kommet mig over min nedtur, og jeg føler mig endelig som en glad og komplet kvinde.

 

Du kan se mere på Grindsted Husholdningsforenigns Facebookside eller deres hjemmeside