Af Carsten Sander Christensen
Bækkemonumentet: en skibssætning, to gravhøje, en runesten og en del af Hærvejen
Bækkemonumentet
Når man kører ad Hejnsvigvej mellem Vorbasse og Kragelund kommer Hamborggårdvej på højre hånd kort før Ribe-Vejle Landevej krydset. Så kører man forbi Hamborggårdstenen ad Tværvej og ned til Klebækvej. Og så er man tæt på det såkaldte Bækkemonument. Monumentet består af to kuplede gravhøje fra Bronzealderen, en 45 meter lang skibssætning (Klebæk Høje), en runesten fra Vikingetiden samt et vognkørselsspor, der går tilbage til den gamle hærvej eller oksevej, som løb fra nord mod syd til Hamburg. Bækkemonumentet repræsenterer altså tre forskellige tidsaldre: gravhøjene der er mere end tretusinde år gamle, skibssætning og runesten fra omkring år 1000 og Hærvejen fra 1200 eller 1300-tallet.
Fredning og bevaring
Stedet er fredet engang i 1890erne. Men tiden har jo selvfølgelig sat sin tidens tand på hele anlægget både før og efter fredning. Her der visse ting man lige bør holde sig for øje. For det første er det at gemme og bevare genstande, bygninger og anlæg ikke engang en 200 år gammel tradition. For det andet har man i mange årtusinder haft et meget praktisk syn på f.eks. sten i naturen. Dem var der ikke mange, så derfor brugte man dem der var. Store Rygebjergstenen blev fundet da man lavede vejbelægning her i området. Og for det tredje blev antallet af mennesker eksplosivt forøget og man behøvede landbrugsjord. Ergo pløjede man simpelthen nye markområder til.
Gravhøjene
Gravhøjene er mere end tretusinde år gamle. Det er typiske tørvebyggede ældre Bronzealder høje rejst af fortidens foretagsomme slægter, der rejste rundt i Europa, i udbyggede handelsnetværk. For bare små 1500-2000 år siden har der været langt flere gravhøje end der er i dag. Det har været et terræn med mange gravhøje her og der og alle vegne. Mange anså højene som magiske og hellige. Endelige var det jo også her troldene boede og dem rendte man jo ikke sådan rundt og gjorde sig uvenner med. Andre ville dog mægtigt gerne se hvori det magiske i grunden bestod, så de gravede simpelthen mange af højene ud og tog hvad der nu var. Magien var derefter pist borte og det er den stadig den dag i dag. Og så var der de driftige landmænd som mest anså dem for lidt i vejen på marken, og så var det slut med de gravhøje.
Skibssætningen
Skibet spillede en stor rolle i Vikingetiden. Stensætningen ved Klebæk Høje og andre af de skibssætninger, der ligger på gravpladser, f.eks. Lindholm Høje, kan derfor ses som et symbol på skibe, der har fragtet de døde til dødsriget. Mange skibssætninger er opført omkring grave, men især flere af de større skibssætninger er uden grave. De kan have tjent helt andre formål. Skibssætningerne er kendt i den mellemste og sydlige del af Skandinavien og rundt langs Østersøen. Langt de fleste ligger i Sverige, men også i Danmark er skibssætningen velkendt. Hovedparten af de danske stenskibe er rejst i den sidste del af jernalderen, men i Sverige er der også mange fra bronzealderen. Størrelsen på dem varierer fra nogle få meter til omkring 90 meter. I Jelling har der måske stået en knap 360 meter lang skibssætning.
Langt de fleste af skibssætningens sten er forsvundet. I 1900-tallet stillede man bare nogle andre sten op i sætningen, men de blev senere erstattet af jernplader. Man kan dog stadig nemt få en fornemmelse af skibssætningens størrelse, hvilket omkring år 1000 har haft store dimensioner, så man ikke var i tvivl om hvem der lå der.
Del af Bækkemonumentet -Privatfoto
Runesten
Runestenen i Klebæk Høje området står for enden, i forstavnen, af skibssætningen og regnes for at kunne dateres til 900-tallet. Denne runesten i Bækkemonumentet er samhørig med runestenene ved Læborg Kirke, Bække Kirke og Horne Kirke nær Varde. Desuden var Gorm den Gamle og Thyra Dannebod også voldsomt involveret i runestenssagen i Klebæk. I det hele taget er Gorms og Thyras adfærd i såvel i vikingernes sagnverden som i den virkelige verden i 900-tallet her på vor lille egn meget speciel og vækker meget stof til eftertanke om Danmarks første historie. Ja er det overhovedet den første historie? Og hvem har bukserne hhv. kjolerne på i Kongsborgen i Jelling? Og hvem boede i Jelling?
Ravunge-Tue
Ravnunge-Tue, ja det var ham der publicerede runerne på stenen: ”Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder Vibrog”. Kumler er mindesmærker, og ordene er indskriften på runestenen i Bækkemonumentet. Den rige begravelse er altså et minde over en fremtrædende kvinde fra vikingetiden. Det fornemme gravmonument blev nok ikke alene rejst af respekt for den afdøde. Formentlig gjaldt det også om at hævde sin ejendomsret. Sønnen har måske holdt af sin mor. Men mere vigtigt var det nok, at han på hendes grav kunne nævne sig selv som retmæssige arving til hendes formue og jord. Runestenen kan altså ses som et arvedokument underskrevet af arvingen selv.
Navnet Ravnunge-Tue optræder også på runesten ved de nærliggende kirker i Bække og Læborg samt på en sten fra Horne ved Varde. På runestenen ved Bække kirke fortælles, at han sammen med to andre ”gjorde Thyras høj”. Dette bekræftes på runestenen i Horne, mens vi på Læborg-stenen læser, at han ”huggede disse runer efter Thyra, sin dronning”. Det er tydeligt, at Ravnunge-Tue har været en lokal stormand med tætte forbindelser til kong Gorm og dronning Thyra i Jelling. Moderen Vibrog ved vi ikke så meget om. Tidens kvinder førte en tilværelse med fokus på gården. Fra runestene ved vi, at de kunne have en fremtrædende plads i samfundet.
I 1957-58 ved Nationalmuseets udgravning var forventning tårnhøje, og med en skibssætning af den dimension forventede man at finde en rigt udstyret kvindegrav for moder Vibrog. Men trods udgravninger i stort tal fandt man intet. Udbyttet var en lille grav med et jernstykke og skår af lertøj.
Hærvejen
Den yngste del af Bækkemonumentet er resterne af Hærvejen. Ser man rigtig godt efter på jorden, især i vinterhalvåret, et 10 meter hjulspor tværs over monumentet. Det skulle være den originale rute og et eksempel på, at skibssætninger og runesten var til for at blive flyttet. Udsnittet af Hærvejen har mere eller mindre ødelagt den vestlige del af skibssætningen. På området står der informationstavler, så man kan få flere informationer om den historiske dannelse på denne egn. For øvrigt er Klebæk Høje den eneste historiske attraktion, der har fået tildelt et brunt Johanneskors her i området.
