Sandra Harlev Ebbesen er startet som ny frisør hos ArtHair by Simone

Sandra Harlev Ebbesen - Foto: René Lind Gammelmark

Sandra Harlev Ebbesen startede 1. december som selvstændig frisør hos ArtHair by Simone på Borgergade 17 i Grindsted.

Hun er 32 år gammel og udlært frisør . Hun kom i lære i Egtved, og blev udlært efter 4 år læretid i 2015, og havde arbejdet der i 10 år. Hun ville prøve noget andet, men nu er hun tilbage i frisørfaget, denne gang som selvstændig frisør med eget CVR nummer i salonfællesskab med Simone hos ArtHair by Simone i Borgergade.

Hun er født og opvokset i Filskov, og boede i en periode i Grindsted, men for 4 år siden flyttede hun tilbage til Filskov.

I salonen laver jeg alt muligt forskelligt forklarer Sandra. Det er både klipning og farvning mv. 

Jeg er rigtig glad for at være her hos Simone – vi går godt i spænd.  Salonhunden Nala kan jeg ikke undvære, hun er rigtig sød og kommer tit for lige at hilse på kunderne.

Da Netavisen Grindsteds redaktør var forbi var Nala også ude og hilse på.

Det er dejligt at have nogle kolleger som jeg kan sparre med mener Sandra.

I salonen er vi tre til at hjælpe kunderne, Trine der er 2. års elev hos ArtHair, Sandra der er selvstændig og mig selv forklarer Simone.

 

  Jeg er selvstændig og lejer en plads hernede, og betaler husleje. Folk bestiller tid på salonens hjemmeside, hvor de så kan vælge den frisør de ønsker fortæller Sandra.

Simone og Sandra – Foto: René Lind Gammelmark