Af Carsten Sander Chrisensen
Randbøl Kirke
Kører man godt 10 kilometer mod øst ad den gamle landevej fra Billund mod Vejle og først ad Grindstedvej mod Vandel og herefter fortsætter fra Vandel mod Randbøldal ad Randbølvej, så dukker der midt i det flade landskab en mindre hvidkalket kirke op, Randbøl Kirke. Det er oprindeligt en Hærvejskirke og det er der sikkert ikke ret mange der tænker over her i 2023, når de ser den gamle kirke lyse op i landskabet. Den gamle Hærvej eller oksevej, der løb på langs gennem Jylland, ligger umiddelbart øst for kirken og har faktisk givet navn til vejen der i dag løber syd over mod Randbøl. Kirken er i dag en del af Randbøl-Nørup pastorat og ligger i Randbøl Sogn, der er en del af Grene Provsti i det gamle hæderkronede Ribe Stift. Randbøl Kirke ligger på stækningen mellem Jelling i nord og Bække i syd.
Randbøl Kirke lyser fint op i landskabet – Privatfoto
Forklaring på navnet
Navnet Randbøl er af stednavneforskerne forklaret som bebyggelsen -bøl ved randen af de stejle skrænter ned mod Vejle Å. Ifølge et sagn, optegnet 1638, havde kirken sit navn efter kong Ran, som havde ladet Randbøl Kirke bygge og selv lå begravet i højen på kirkegården. Et andet og mere vidtløftigt sagn fortalte, at kong Ran på sine gamle dage førte krig mod kongen af Lundenæs. Ran byggede en skanse i Kongsdalen, mens hans modstander slog lejr i skoven ved Åst, hvor krigerne camouflerede sig med træernes grene. En tidlig morgen overrumplede de kong Ran, der faldt i kampen og derefter blev begravet i højen på kirkegården. En mønt, slået under Erik Menved (omkring år 1300), blev i 1971 fundet på kirkegården uden for kirkedøren af malermester Johannes Pedersen, Vandel.
Kartoffeltyskere
Et pust fra den store verden i sognet udgjorde fra 1760 de tyske kolonister også kaldet ‘kartoffeltyskere’, der af kongen var indkaldt fortrinsvis fra Pfalz. De anvistes jord på heden omkring den øde landsby Rygbjerg, som genopstod under navnet Frederikshåb. Kun få tyskere forblev dog i landet, og danske bønder overtog en del af gårdene. Reformerte kolonister betjentes en tid af præsten ved Reformert Kirke i Fredericia, men snart efter anvistes de efter sigende plads på et pulpitur, der 1770 opsattes i kirkens vestlige ende. De katolske måtte til Frederiks lidt syd for Viborg for at blive betjent af en katolsk præst.
Kirken nævnes første gang omkring 1380
Den lille kirke ved Hærvejen er opført ved foden af den store oldtidshøj, benævnt Kong Rans Høj. Randbøl Kirke nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Oldemoder omkring 1380, hvor afgiften er sat til to skilling sølv 1600-tallets krige og besættelser ramte hærvejssognet særlig hårdt. Kejserkrigen 1627-29 og Torstenssonfejden 1643-45 førte til forarmelse og øde gårde, men disse krigsår var dog intet at regne mod svenskekrigene 1657-60, hvor tyske og polske hjælpetropper medbragte en sygdomsepidemi, som udslettede eller forjog tre fjerdedele af sognets befolkning. Alexander Jakobsen Falck (sognepræst 1679-1724) noterede 1698 i kirkebogen, at ‘sognet blev ganske øde udi polakkernes tider, og folkene af smitsomme sygdomme bortdøde, og (at) der blev ej, som mig er berettet, prædiket udi Randbøl kirke i tre år’.
Randbøl Kirkesogn
Det arealmæssige store Randbøl kirkesogn ligger på den jyske højderyg. Østre skel dannes af Vejle Å og det nordre skel af Vandel Bæk, som løber mod vest. Mod syd og sydvest omfatter sognet størstedelen af den store Randbøl Hede. Kirkens beliggenhed i et hjørne af sognet skyldes, at sognet oprindelig har været betydeligt mindre og kun omfattet landsbyerne Randbøl, Daldover og Vandel, mens Almstok, Rygbjerg og Bindeballe tidligere har været dele af mindre sogne, som er nedlagt i løbet af middelalderen: Almstok og Fitting, hvis kirketomter (ødekirker) nu ligger i Vorbasse Sogn og Karbjerg i Egtved Sogn.
Var anneks til Nørup Sogn
Sognet blev i 1679, eller måske 150 år før ved reformations tidens begyndelse o. 1536, anneks til Nørup Sogn. Men blev i 1874 igen et selvstændig pastorat. Såvel Nørup som Randbøl sogne tilhørte begge Tørrild Herred i det gamle Vejle Amt. I slutningen kunne finde såvel Randbøl som Nørup sognekommune på lokale kort. Men ved kommunalreformen i 1970 blev begge sognekommuner indlemmet i Egtved Kommune. Ved strukturreformen for nu 16 år siden blev såvel Randbøl som Nørup en del af Vejle Kommune. Randbøl blev først et selvstændigt pastorat med egen præst i 1913, efter at sognet længe havde været anneks til Nørup. Efter 2013 udgør Nørup og Randbøl igen et fælles pastorat nu med en præst i hvert sogn. Der var omkring år 1900 fremskredne planer om at nedbryde den forfaldne kirke og opføre en ny midt i sognet ved Hofmansfeld, der ligger fire kilometer vest kirkens nuværende placering.
Var i kongens eje
Modsat kirken i Nørup, der allerede 1586 blev overdraget til Engelsholm, forblev Randbøl Kirke længe i kongens eje. Kirketienden forvaltedes fortsat af sognemændene, som gennem to kirkeværger var ansvarlige for vedligeholdelse og regnskab. 1721 afhændede Kronen (ved auktion) kirken med kirketienden til Henrik Brahe til Engelsholm, og kirken fulgte herefter herregården under de vekslende ejere, hvoraf etatsråd Gerhard de Lichtenberg 1738 bekostede en omfattende istandsættelse. 1769 solgte kammerherre Nicolai Duus kirken til fire gårdmænd i sognet, som videresolgte deres andele til de øvrige sognemænd, undtagen ‘kolonisterne’ i Frederikshåb. Kirken overgik til selveje 1914.
Randbøl Kirkes kirkebygnings historie venter vi med til en senere klumme.
